De mange ledere i RH

W1siziisijiwmtyvmtavmdqvm2v1egvymtdrzl9tcg9ydhlmawvkx0xlywrlcmjvcmquanbnil1d?sha=c01eb90566346500
​De mange ledere i Rødovre Håndboldklub 

Der er vandret mange ledere gennem RH i løbet af de mange år, men hvem tænker på, hvor mange af de nuværende kendte ansigter, der egentlig har været i det, vi kan tillade os at kalde gamle dage.

Hvor mange er egentlig klar over, at vor nuværende formand, Michael Eriksen, har været holdleder for 1. herre senior fra 1975 og 15 år frem, hvorefter han var sekretær i nogle år, inden han tog en pause for at blive sekretær igen i 1996. Det var han så igen i et par år, indtil han overtog formandsposten i starten af 1998. Det betyder, at han har været formand i 15 år – den længste periode i klubbens historie – eller et år mere end hans far.

Hvem tænker på, at Kim, der i dag er vores webmaster og er kendt for sin fotovirksomhed under en masse kampe, har en lang periode som ungdomstræner tilbage i 70’erne og 80’erne bag sig. Det blev endda et par sølvmedaljer og en enkelt af guld sammen med pigerne i 1981.

Hvem er klar over at, at Bjarne, som i dag hører til hallens personale, også har været ungdomstræner og hentede et DM hjem sammen med drengene i 1981.

Hvem af vore nuværende medlemmer ved, at vores sekretær for år tilbage har haft en lang periode som næstformand eller holdleder for vores 1. dame senior i den periode, de spillede i 1. division. Helle har også været holdleder for U- og A-landsholdene.

Medens vi er ved navne. Hvem har så spillet håndbold længst i klubben? Det har Ea Lahn Mittet, der stadig optræder i målet – senest i februar 2013 –på 2. dame senior. Hun blev meldt ind den 1. oktober 1973 og har således været medlem og spillet i næsten 40 år.

Et kapitel for sig i klubbens historie har været de afslutningsfester, som startede i forbindelse med vores 25 års jubilæum i 1978, og som fortsatte i en del år. Det var simpelthen klasse. De blev arrangeret af Tina, som de fleste kender som én af syngepigerne fra ”Bakkens Hvile”. Hun spillede dengang på vort 1. hold. Medvirkende var også Poul Sørensen, Lars Friis-Hansen, Mass Poulsen, Lotte Bertolt, Bo Fosgaard, Torben Schou Malmros for blot at nævne nogle. Der blev i de år spillet for ca. 400 til afslutningsfesten, og så kørte man revyen igen ugen efter til ungdomsfesten. Et enkelt år spillede vi også revyen for beboerne på plejecenteret Broparken.

W1siziisijiwmtyvmtavmtyvngpinzh6mhr2c19sq19ta3lzy3jhcgvylmpwzyjdxq?sha=5d3387e9732eb8da