W1siziisijiwmtyvmtavmdqvnwnmejmyn2k5zf9mzwfkzxjib3jkx1jix1nwb25zb3iuanbnil1d?sha=195d88f2d38f3b99
Vejledning hvis en spiller/træner testes positiv

Kære alle RH-medlemmer, trænere og frivillige,

Vi bliver desværre nødt til at se i øjnene, at muligheden for at en af vores medlemmer kan blive testet positiv med Corona virus / COVID-19. Vi har derfor - efter bedste evne og ud fra Sundhedsstyrelsens vejledning - lavet denne vejledning for spillere, trænere og andre i RH i håbet om, at det på denne måde kan skabe lidt klarhed i en tid, hvor man godt kan blive en smule forvirret over alle de forskellige forholdsregler og retningslinjer:

Hvad gør vi, hvis en spiller har symptomer på Corona og/eller bliver testet positiv for Corona/COVID-19?


Hvad gør spilleren:

1) Jeg møder IKKE til træning, kamp eller andet, hvis jeg har den mindste mistanke om, at jeg kan være smittet med Corona
2) Jeg sørger for at blive testet hurtigst muligt og kommer ikke til træning, før jeg har fået svar på, at min test var negativ og jeg altså ikke er smittet med Corona.
3) Har jeg haft symptomer og er blevet testet positiv for Corona, skal jeg følge Sundhedsstyrelsens anvisninger og jeg kommer jeg ikke til træning, kampe m.m. minimum 48 timer efter, jeg eller mine nærmeste er fri for symptomer.
4) Har jeg ingen symptomer, men er alligevel blevet testet positiv, skal jeg ikke møde til træning m.m. i minimum 7 dage efter, jeg blev testet positiv.
5) Jeg eller mine forældre kontakter med det samme min træner og informerer ham/hende, hvis min test er positiv (jeg er smittet med Corona).

Hvad gør træneren:
1) Jeg sørger for at informere Christina og Hanne med det samme i det tilfælde, at en spiller er testet positiv.
2) Jeg sørger for at informere alle i min afdeling om, at en spiller er testet positiv.
3) Har der været træning eller anden aktivitet indenfor 48 timer, fra spilleren har oplevet symptomer (ikke fra da pgl. fik resultatet om, at testen var positiv, men fra det øjeblik, spilleren fik symptomer), skal alle holdkammerater, trænerkollegaer hurtigst muligt testes samt være ekstra opmærksomme på symptomer.
Symptomer på at man er smittet med Corona virus / er syg med Covid-19 er typisk: tør hoste, ondt i halsen, feber, hovedpine, vejrtrækningsbesvær, muskelsmerter.
4) Al træning, planlagte træningskampe m.m. aflyses, indtil der foreligger en negativ test på alle i afdelingen (holdkammerater, trænere m.m).
5) Har spilleren spillet træningskamp(e) indenfor de sidste 48 timer, fra spilleren har udvist symptomer, sørger jeg for at kontakte modstanderhold samt dommere i det øjeblik, spilleren har fået svar på, at pgl. er testet positiv for Corona/COVID-19
6) Har mit hold spillet turneringskamp, kontakter jeg HRØ for at finde ud af, hvordan jeg skal forholde mig i forhold til at få oplyst modstandere og dommere.

P.S: Der er endnu ikke meldt noget ud fra HRØ’s side i forhold til, hvad man gør med kampe og eventuelle aflysninger pga. Corona smitte…. Så snart der er noget nyt, bliver alle trænere informeret.

Eksempel:
- Et hold træner mandag, onsdag og fredag
- Holdet spiller en træningskamp søndag
- En spiller får ondt i halsen, feber og hovedpine om tirsdagen efter søndagens træningskamp
- Spilleren kontakter træneren tirsdag og informere om, at pgl. er syg og derfor ikke kommer til træning, før pgl. har fået svar på en Corona test
- Spilleren får foretaget testen onsdag
- Holdet træner onsdag – som de plejer
- Spilleren får svar fredag morgen – testen er positiv
- Alle spillere samt forældre får besked om at en spiller er testet positiv og at de alle hurtigst muligt skal have foretaget en test og at de skal være ekstra opmærksomme på symptomer.
- Træningen aflyses fredag og HRØ kontaktes, da holdet skal spille turneringskamp søndag.
- Træningen gennemføres først, når spillere og trænere har en negativ test. 

W1siziisijiwmtyvmtavmdqvnmxwytrlngpnof9sb2rvdnjls29yzxnrb2xlx1nrexnjcmfwzxiuanbnil1d?sha=078ad5561d5c78ec